Antimobbestrategi

Formål med antimobbestrategien

På Skolen Bifrost arbejder vi på, at børn er trygge og er en del af fællesskabet på skolen.
At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse, som vi
på Skolen Bifrost arbejder målrettet på at undgå. Vi tolererer vi ikke mobning.

Vi lægger i dagligdagen vægt på både plads til individualitet og fællesskaber. Det betyder,
at der skal være plads til stor forskellighed. Plads til alle børn og unges forskellige
interesser, kompetencer, styrker og udfordringer. Alle har samme ret til at være en del af
fællesskabet uanset baggrund.

Skolens vision er:
Vi ønsker, at alle højt begavede børn på Bifrost hver dag glæder sig til at gå i skole,
værdsætter deres særlige forudsætninger samt dyrker og styrker deres store nysgerrighed
til glæde og gavn for både dem selv og samfundet.

Dette kræver et positivt læringsmiljø uden mobning. Derfor arbejder vi ud fra denne
antimobbestrategi, og vi vil løbende både følge med i forskning såvel som arbejde med
praksis. Målet er først og fremmest at forebygge at mobning opstår. Hvis det alligevel sker,
skal der sættes ind hurtigt og målrettet for at skabe en bedre kultur.

På alle klassetrin skal der arbejdes forebyggende for at undgå mistrivsel og mobning.
Vi anser det for et fælles ansvar mellem elever, hjemmet og medarbejderne at skabe
trivsel. Sammen skal alle medvirke til at løse eventuelle mobbeproblemer.
Det er vigtigt, at alle arbejder i samme retning med:
• At formindske niveauet for foragt og fordømmelse.
• At øge værdighed for alle, at øge inkluderende og rummende tilgang til relationer,
fremme accept af forskellighed

DEFINITION AF MOBNING

• Mobning er en intensivering af marginaliseringsprocesser, som opstår i konteksten
af de inklusioner og eksklusioner, som skaber grupper.

• Mobning opstår når fysisk, social eller symbolsk eksklusion bliver ekstrem, uanset
om denne eksklusion foretages med bevidst intention om at skade, eller om den
opleves skadende af den/dem, det går ud over.

• En af de centrale mekanismer i mobning er den sociale eksklusionsangst, som
tilsyneladende kan lindres gennem produktionen af foragt.

• Denne foragt for nogen eller noget kan udtrykkes gennem handlinger, der for
eksempel ydmyger, trivialiserer eller usynliggør en person, som skader person eller
ejendom, misbruger sociale medieprofiler eller spreder ydmygende oplysninger via
digital kommunikation. Selvom nogle deltagere i en social gruppe kan opleve
sådanne marginaliseringsprocesser som positive, så udgør det at berøve et individ
den sociale anerkendelse, der er nødvendig for oplevelsen af værdighed, en form
for psykisk tortur for den person, der rammes

Denne antimobbestrategi indeholder
a. En del med praktiske anvisninger/handlingsmuligheder
b. En teoridel
For os hænger teori og praksis sammen, og det er vigtigt at forstå forskningen, for at
blive bedre til at håndtere både forebyggelse og behandling.

a. Praktiske anvisninger og handlemuligheder

TIL ALLE VOKSNE
Hvis der er tilfælde af mobning i klassen, er det et fælles anliggende for elever, forældre
og voksne tilknyttet klassen. Det er med andre ord et fælles ansvar at få stoppet
mobningen, ligesom det er et fælles ansvar, at man får skabt en klassekultur, hvor
mobning ikke tolereres.
Det er også et fælles ansvar på skolen. Bifrost accepterer ikke mobning, og derfor arbejder
alle omkring og på skolen for at forebygge såvel som for at hjælpe, hvis mobning skulle
forekomme.

Vær opmærksom på disse fælder:

• Hvis der tales og praktiseres uværdighed frem som mulige positioner i klassen –
har det negative konsekvenser

• Hvis man som voksen griber til autoritetsstrategier, der bygger på foragtproduktion,
ligegyldighed, nedgørelse, ironi, sarkasme, latterliggørelse – har det negative
konsekvenser

• Hvis man omvendt arbejder på at skabe værdige positioner for alle børn – og åbner
muligheder for, at børn og unge kan blive til på stadig nye måder ved at sætte dem
fri fra fastlåste roller og stemplinger – så får man en anden og konstruktiv type af
klassekultur

Med den nye mobbeforståelse må vi forlade ideer om en mobber og et offer, om straf som
effektivt virkemiddel og ideer om standardiserede former for intervention i en klasse.

• Den nye mobbeforståelse kræver analytisk informerede tilgange

• Det bliver nødvendigt at sætte praksis og intervention mere kontekstfølsomt i værk

• Intervention og forebyggelse må implementeres med rigtig gode antenner i forhold
til, hvad der konkret er på spil mellem netop disse børn i netop denne klasse på
netop denne skole og i netop dette lokalmiljø

FRA ORDRER TIL FACILITERING
• Den analytisk kompetente tilgang kræver, at man forstår dynamikker, processer og
mekanismer lokalt – og at man har empati i forhold til de forskellige børn og
gruppers situation og i forhold til deres måder at opleve situationerne på

• Husk – det er det komplekse maskineri, man skal ind og lirke i for at ændre på
kulturen og mønstrene i klassen

• Ordrer virker sjældent (men nogen gange)

• Tænk i at facilitere processer, der ændrer på måderne, maskineriet ellers arbejder
mobbekultur frem

TIL ALLE ELEVER
Mobning er en ubalance i fællesskabet og det er en opgaven for alle, at stoppe det.

• Hvis du føler dig mobbet, må du ikke gå alene med problemet.
Det er aldrig din skyld, og de voksne vil gerne være med til at stoppe det.

• Fortæl om din oplevelse til en kammerat eller en voksen, som du er tryg ved. Det
kan være dine forældre, dine venner, dine klassekammerater, din klasselærer, en
anden voksen på skolen eller til en repræsentant fra elevrådet.

• Hvid du oplever en anden elev blive mobbet, skal du fortælle det til en voksen på
skolen, dine forældre, dine venner, din klasselærer, en anden voksen på skolen
eller en repræsentant fra elevrådet.

Hvis du fortæller om mobning, vil de voksne tage det alvorligt. De vil undersøge det
nærmere, og de vil fortælle dig, hvordan skolen arbejder mod mobning, og hvad der skal
ske i lige netop din klasse.

TIL ALLE FORÆLDRE
Vær opmærksom på advarselssignaler fra dit barn. Pludselige store forandringer i adfærd
kan være vigtige tegn på, at noget er galt.
Følgende kan, hvis det er atypisk eller ændret adfærd, være tegn på, at dit barn bliver
mobbet:

• Barnet er pludselig ked af at skulle i skole, måske kun bestemte ugedage eller
fagtimer.

• Barnet kommer for sent til og fra skole eller laver overspringshandlinger inden
kørsel

• Barnet klarer sig tydeligt dårligere i skolen.

• Barnet isolerer sig pludselig fra andre børn.

• Barnet bliver indelukket og stopper måske med fritidsaktiviteter.

• Barnet ønsker flere penge eller stjæler.

• Barnet vil ikke sige, hvad der er galt.

• Barnet bliver irritabelt, aggressivt og har uforklarlige vredesudbrud.

• Barnet græder sig i søvn eller har mareridt.

Hvis du mener, at dit barn bliver mobbet eller mistrives, er det vigtigt, at du kontakter
klasselæreren, så I kan undersøge problemet og sætte løsende handling i gang.

TIL ALLE MEDARBEJDERE
Hvis du oplever eller får henvendelser om at en elev mobbes, er det vigtigt:

• At sagen straks tages alvorligt

• Respektfuldt at spørge og lytte, at undersøge problemets omfang og alvor i dialog
med implicerede

• At handle og igangsætte problemløsning

• At være i dialog med eleven/eleverne løbende

• At være i dialog med forældre

• At være i dialog med ledelse og øvrige personale, så de kan bakke op om løsninger

HANDLESTRATEGI I TILFÆLDE AF MOBNING
Mobning er en ubalance i fællesskabet, og det skal løses i et samarbejde mellem
børnefællesskabet, klassens lærere/pædagoger, forældre, ledelse samt evt. fagpersoner.
Det kræver analyse af mobbesagen og efterfølgende specifikke indsatser i enhver sag.

MEDARBEJDERNE
• Tager ansvaret for at løse ubalancen i fællesskabet på sig

• Sikrer sammen med ledelsen en handleplan, hvor indsatser er beskrevet

• Sikrer information om handleplanen til alle implicerede

• Sikrer at eleven, der bliver mobbet kommer til at tale med en medarbejder eleven
har tillid til

• Tager kontakt til særligt implicerede børn og deres forældre

• Inddrager efterfølgende klassen/det større fællesskab og iværksætter handleplanen
som skal sikre, at der bliver arbejdet med ubalancen i fællesskabet

• Handleplanen bør involvere hele børnefællesskabet, klassens lærere/pædagoger,
forældre samt evt. fagpersoner

• Sikrer løbende status og evaluering af handleplan med relevante parter

ELEVERNE
• Deltage aktivt i arbejdet med handleplanen og i arbejdet med at skabe positiv
klasse- og skolekultur

• Arbejde med bevidsthed om egen rolle via dialog, og tage ansvar for egne
handlinger, eller manglende handlinger

• Finde tilbage til de værdier og den adfærd, som klassen har talt om (jf. en
forebyggende indsats)

FORÆLDRE
• Bakke op og bidrage konstruktivt til den handleplan skolen iværksætter

• Snakke med eget barn om mobningen, om plads til forskellighed, og om hvad de
selv og deres barn kan bidrage med for at genskabe balancen i fællesskabet og
den positive klasse- og skolekultur

FOREBYGGELSE OG OPFØLGNING
Sammen med mobning følger negative signaler og mangel på respekt for andre og deres
værdier.
Det er vores håb, at en stor opbakning og opfølgning på en fælles positiv læringskultur og
fælles spilleregler vil være med til at forebygge mobning.
Skolebestyrelsen ønsker, at der er fokus på trivsel som et værn mod mobning derfor gøres
følgende:

• I skolen tages emnet op i klasserne

• Der arbejdes målrettet med positiv klasse- og skolekultur

• Der er fokus ”god pause for alle”. Herunder at der efter behov laves ”legeaftaler” for
børnene.

• At en repræsentant fra skolebestyrelsen gennemgår denne handleplan mod
mobning på første forældremøde.

• Skolebestyrelsen laver en løbende opfølgning af denne antimobbestrategi

b. Teoridel

DEFINITION AF MOBNING
• Mobning er en intensivering af marginaliseringsprocesser, som opstår i konteksten
af de inklusioner og eksklusioner, som skaber grupper.

• Mobning opstår når fysisk, social eller symbolsk eksklusion bliver ekstrem, uanset
om denne eksklusion foretages med bevidst intention om at skade, eller om den
opleves skadende af den/dem, det går ud over.

• En af de centrale mekanismer i mobning er den sociale eksklusionsangst, som
tilsyneladende kan lindres gennem produktionen af foragt.

• Denne foragt for nogen eller noget kan udtrykkes gennem handlinger, der for
eksempel ydmyger, trivialiserer eller usynliggør en person, som skader person eller
ejendom, misbruger sociale medieprofiler eller spreder ydmygende oplysninger via
digital kommunikation.
Selvom nogle deltagere i en social gruppe kan opleve
sådanne marginaliseringsprocesser som positive, så udgør det at berøve et individ
den sociale anerkendelse, der er nødvendig for oplevelsen af værdighed, en form
for psykisk tortur for den person, der rammes

EKSKLUSIONSANGST
• Alle mennesker er afhængige af at høre til i sociale sammenhænge

• Når vores længsel efter at høre til i et fællesskab trues, eller når vi barrikaderes fra
at deltage i fællesskaber – så vokser angsten for social eksklusion. Angsten
intensiveres

• Angsten for at blive lukket ude er for så vidt altid til stede i det små – den ligger altid
og lurer

• Problemerne opstår, når angsten eskalerer

• Social eksklusionsangst er ubehagelig at opleve – det er ubehageligt at være ange
for at blive udelukket og at være lukket ude.

FORAGT SOM LINDRING
• Hvis social eksklusionsangst spreder sig i en klasse, vil eleverne søge lindring for
dette ubehag. Produktion af foragt for nogen eller noget i fællesskabet, og
fordømmelse af nogen eller noget i fællesskabet, kan give en oplevelse af
midlertidig lindring i forhold til social eksklusionsangst

• Produktion af foragt giver fornemmelse af kontrol med udelukkelsesprocesserne

• Strategien er skrøbelig. For foragt skaber mere angst

SOCIAL PANIK
• Når eksklusionsangst eskalerer kan gruppen blive grebet af social panik

• Jo mere foragt, der produceres, jo mere synes der at være behov for at føle kontrol

• Processen kan resultere i mobbehandlinger

• Empatien for den mobbede lukkes ned

NEDLUKNING AF EMPATI
• Når gruppen har fokuseret sin foragtproduktion – så lukker empatien i forhold til
foragtens mål i reglen også ned

• Den mobbede bliver samtidig berøvet stemmen til at opponere – ligesom han bliver
berøvet muligheden for at få indflydelse på præmisserne for in- og eksklusion.

• Han eller hun står i kviksand – og kan vanskeligt selv bevæge sig op

GÅ TIL RODEN
• Påskuddet for at fokusere på netop dette barn, netop Tobias/Emilie, er i sig selv kun
overfladisk. Alt kan bruges som påskud (udseende, interesser, baggrund, måde at
bevæge sig på og tale på…. alt)

• Derfor skal vi en tand længere tilbage, for at kunne gribe ind og forebygge
udstødelser af mobbende art

• Vi skal tilbage dertil, hvor behovet for at ekskludere og udelukke, opstår – tilbage
dertil, hvor behovet for at finde et påskud for at udelukke, bliver skab